Vi elsker sushi! Men er den lækre rulle nu sund?

Lav din egen hjemmelavede sushi, så du slipper for de dyre restaurantbesøg

Diverse reklamer og markedsføringskampagner viser forbrugerne, at sushi er i den sunde afdeling af take away, og bevares, det er bedre for kroppen end en stor burger med dertilhørende milkshake. Men er det nu så sundt, som vi er blevet bildt ind? Dette vil du få svar på i denne artikel.

Når det så er sagt, så elsker de fleste sushi, og dette er ikke opfordring til at holde sig fuldstændig fra det. Hvis man gør alt med måde, så kan man stadig leve en ganske almindelig og sund livsstil.

Du når næppe den anbefalede mængde af fisk

Fødevarestyrelsen anbefaler 350 gram fisk om ugen, og hvis du kun har sushi som din kilde til fisk, så skal der mange stykker til. Selvfølgelig kan du snildt spise noget sushi måske en gang om ugen, men så skal du også gerne have fisk til et af måltiderne to af de andre dage. Eller så når du næppe den anbefalede mængde.

I sidste ende ville sushi måske heller ikke være den samme, gode oplevelse, hvis der var meget mere fisk i hver rulle. Det kunne nok blive lidt for meget af det gode, og oplevelsen skulle nødig ødelægges i din stræben efter at nå at få nok fisk i løbet af en uge.

Risen fylder mest i mængden

Det er ris, der udgør størstedelen af et stykke sushi. På sin vis er der ikke noget galt med ris sundhedsmæssigt, men sushi er fyldt med de helt vide af slagsen, og du kan hurtigt komme til at få for meget ris, hvis du spiser dig godt mæt i sushi.

Det ville muligvis ikke være en særlig god løsning med brune ris i sushi, så i stedet kan du forsøge at spise godt med tang og sojabønner til din sushi. På den måde får du også opnået mætheden med grønt, hvilket er alfa og omega, hvis du gerne vil leve en sund livsstil.

Så… er sushi sundt?

Alt i alt er sushi ikke en ret sund løsning på et måltid. Men som det blev nævnt tidligere, så handler det om at gøre alt med måde. Så hvis du en gang imellem nyder noget sushi og ellers lever af sund kost, så sker der absolut intet ved det, og du kan snildt gøre det med god samvittighed.

Desuden er det også et godt alternativ til for eksempel pizza, som også går under kategorien ’take away’. Med sushi får du trods alt noget grønt, hvilket er en sjældenhed på pizzaer.

Sushi er også en ret dyr yndlingsret, og du kan hurtigt få en flad økonomi, hvis du spiser det fra restauranter flere gange om ugen. Her kan det være et godt bud at lave det hjemmefra i stedet for. På den måde kan du nemt spare nogle penge og have til flere gange.

Så hvis du også bare elsker sushi, så skal du bestemt ikke lægge det helt på hylden – det er livet for kort til.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*